Universitetsvalg

Hvert år i november afholdes der demokratisk valg til de forskellige råd og nævn på Aarhus universitet. For de studerende er der valg til 3 organer: Universitetsbestyrelsen, Akademisk Råd og Studienævnet.
Studenterrepræsentanternes vigtigste opgave er give de studerendes perspektiv på de sager der behandles i råd og nævn. Ofte er de studerende i undertal og det er derfor sværere at få sager på dagsordenen. Derfor synes vi det er vigtigt at have et stærkt netværk mellem studenterrepræsentanter i de forskellige råd og nævn, som vi har i Studenterrådet. Her kan man drage inspiration og sparre med medlemmer i råd og nævn fra resten af universitetet. Vi inviterer også den almene studerende til at komme med inputs og erfaringer til vores åbne møder og indragelsesevents, og sikrer på den måde at hver enkelt kandidat fra Studenterrådet kan repræsentere den brede studenterpopulation.

Universitetsbestyrelsen

Universitetsbestyrelsen er universitetets øverste myndighed, som dermed har det overordnede ansvar for, at Aarhus Universitet fungerer. Bestyrelsen træffer beslutninger om og beskæftiger sig primært med strategi og økonomi. Her sidder i alt 11 personer, hvoraf to er studerende. Resten er henholdsvis medarbejdere og folk, som ikke har deres daglige gang på universitetet. Til den sidste gruppe hører bestyrelsesformanden, Connie Hedegaard. Studenterrådet sidder i øjeblikket på begge de to pladser til studerende i bestyrelsen. I år opstiller vi Mikkel Grøne.

Studienævn

Studienævnet har ansvar for alt, der vedrører uddannelse, og de eksisterer på næsten alle institutter. Studienævnet består af lige dele repræsentanter for undervisere/forskere og repræsentanter for de studerende, så her er altså rigtig meget direkte indflydelse at få som studerende.

Beslutninger taget i Studienævnet har stor betydning for dit studie. Her behandler repræsentanterne undervisningsevalueringer, rusarrangementer, uddannelsens generelle kvalitet samt sager om dispensation, merit og lignende.

Akademisk Råd

Akademisk råd er et rådgivende organ for dekanatet, som er ledelsen på hvert fakultet. Akademisk Råd har altså ingen beslutningsdygtighed, men behandler og diskuterer vigtige emner angående fordeling af bevillinger, studiestruktur, forskning og uddannelse. Akademisk Råd består både af repræsentanter fra det videnskabelige personale (forskere og ph.d’ere) såvel som repræsentanter for de studerende, der er demokratisk valgte.

Repræsentanter for de studerende i Studienævnet og Akademisk råd vælges oftest i de lokale fagråd under Studenterrådet, da engagerede i fagrådede har fingeren på pulsen med hvilke sager, der optager de studerende. Nogle af disse kandidater kan du læse mere om her.

De studerendes repræsentanter bliver valgt for et år af gangen, mens undervisere/forskere vælges for 3 år af gangen. Man indtræder i Studienævnet, Akademisk råd og Bestyrelsen pr. 1. februar.

Lær mere om råd og nævn i videoerne herunder: