Medicinerrådet
Medicinerrådet (MR) er de medicinstuderendes lokale fagråd; et ”elevråd” for universitetsstuderende.
MR består af en gruppe medicinere, fra både bachelor og kandidaten, der mødes til månedlige møder og diskuterer aktuelle uddannelsespolitiske emner, specielt med relevans i vores lokale regi på Aarhus Universitet.
Vi forsøger dagligt at gøre en forskel for de medicinstuderende og sikre et godt studiemiljø – både fagligt, fysisk og socialt. Eksempelvis afholder vi hvert semester forskellige sociale arrangementer, holder styr på semesterrepræsentanter, er med til at opretholde driften af medicinerhuset og har repræsentanter i diverse fora-og nævn; her i blandt Studienævn og Akademisk Råd. Dette gør vi for at sikre, at de medicinstuderende bliver repræsenteret på bedste vis, i sager der omhandler dem.
Vi mener, at den bedste repræsentation, har de studerende i centrum for beslutningerne. Vi forsøger altid efter bedste evne at finde ud af, hvilke emner og problematikker som fylder på tværs af semstrene. Vi kan finde løsninger på problemer, fordi vi har overblik over studiet, og fordi vi som fagråd under Studenterrådet også altid ved, hvor vi skal finde sparring.
Medicinerrådets kandidater
Akademisk Råd:
Jens Vase
Marie Heuckendorff Hansen
Studienævn:
Astrid Beck Fischer
Jens Vase
Karen Kam Wium Pedersen
Nikoline Svenningsen
Julie Haahr Jakobsen
Sofie Hillgaard Pedersen